Stress
Hvad er stress?
Der er flere forskellige definitioner af stress, Richard Lazarus den afdøde amerikanske psykolog har formuleret sig således:
”Stress opleves, når belastninger og kravene til en person er større end de personlige og sociale ressourcer, personen er i stand til at mobilisere”
Grunden til stress, er ofte et sammenfald af mange forskellige livs betingelser. Ofte kan man ikke selv mærke sin stress, før det er for sent.
Verdens sundhed
WHO mener at stress og depression bliver verdens mest alvorlige sygdomme i 2020.
Over en ¼ mil danskere lider af alvorlig stress.
Hvorfor får vi stress?
Stress er en overbelastning af hjernen. Den mangler mentale pauser i en verden, hvor vi fortrinsvis bruger vores hjerne og tankevirksomhed. Før den digitaIe tidsalder havde vi flere afvekslende arbejdsopgaver.
Stress håndtering: Hvordan bliver vi rustet til at klare et presset liv?
- Giv hjernen mentale pausen, tjek ikke digitale devices, så giver man hjernen stimuli og ikke pause.
- Mindfulness og udstrækning – få opmærksomhed ned i kroppen
- Mærk vejrtrækningen
- Multitasking ”Nej tak!” En ting af gangen. Hjernen er ikke i stand til multitasking, men kan hurtigt skifte fokus fra en opgave til en anden. Det er dog ineffektivt. Hjernen slides og arbejder langsommere, hvis den hele tiden skal flytte fokus.
- Hold pauser
- Kend dine egen grænser i forholdt til en opgave.
- Kend dine egne stresssymptomer, sørg for at få aflastning inden, det er for sent. Vær åben om det og find hjælp til aflastning.
Kortvarig travlhed og stress er fint
Kroppen er designet til at håndtere den kortvarige travlhed og stress. Det er ret smart, hvis man møder en tiger og skal hurtigt væk. Eller når der i perioder er mere travlt på arbejdet eller privat. Så vær opmærksom på at komme ned i gear igen og restituere i sind og krop efter en belastende periode.
Langvarig stress – Kend signalerne så du kan hjælpe dig selv og dine kollegaer
Den fysiske reaktion:
Hjernen udskiller hormonerne kortisol og adrenalin, det holder kroppen i langvarigt alarmberedskab og giver fysiske tegn som:
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Svedeture
- Muskelspændinger
- Søvnproblemer
- Udmattelse, men du kan ikke slappe af
For meget og for langvarig stress øger risikoen for blodpropper og andre alvorlige sygdomme.
Psykiske tegn
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Nedsat humør
Klart tegn: “Når der kommer, det her med “GÅ VÆK” ikke flere problemer. Gør hvad du kan, for at reducere presset på din hjerne.” Citat: Peter Lund Madsen
Adfærd:
- Går i detaljer
- Mister overblikket
- Har svært ved at prioritere opgaverne, alt synes meget vigtig
- Ser ikke signalerne
- Går hurtigt, taler hurtigt
Når man ikke se tegnene på stress, er det fordi man arbejder og hjernen er hele tiden fuldt beskæftiget med arbejdsopgaver. Det er som at være i en tunnel, som fortsætter og forsætter, uden nærvær uden refleksion over ens egen adfærd.
Hvordan kommer man videre efter stress?
Man starter op igen men i en mindre krævende funktion og på få timer.
Næsten alle undersøgelser viser, at det er vigtigt at man så hurtig som muligt kommer tilbage til arbejdet, dels så man vænner sig til det, og dels at barrieren mellem at være sygemeldt og at være på arbejde ikke bliver for stor. Man holder kontakt med sine kollegaer.
Eftervirkninger:
- Hurtigere træt
- Koncentrations besvær.
Eftervirkningerne forsvinder med tiden, men vær tålmodig, det tager tid at komme tilbage.